Hvad er sorg?

Sorg er en naturlig reaktion på et tab. Sorg er en kompleks følelse, når vi oplever tab i vores liv. Sorg er tæt forbundet med kærlighed. Og vi vil uvilkårligt føle sorg, når vi mister et menneske, som vi følelsesmæssigt er knyttet til eller som har betydning for vores identitet.

Sorg som begreb dækker over følelsesmæssige tilstande. Det er formentlig det vi oftest lige tænker på i forbindelse med sorg. Men begrebet dækker også fysiologiske og sociale samt eksistentielle tanker og følelser.

Det er vigtigt at påpege, at den normale sorg indebærer mange komplekse følelser, også i løbet af processen, hvor man er i gang med at omstille sig til at skulle leve uden den, man har mistet.

Sorg er ikke en sygdom. Det er en helt naturlig og almenmenneskelig reaktion på tab.
I begyndelsen er sorgen intens og voldsom og sønderlemmende. Både sind og krop er ramt og mange oplever reaktioner, som kan forbindes med sygdom.

---

Hjælp til hverdagen

At blive efterladt indebærer en række konkrete udfordringer.

Det kan være praktiske udfordringer vedrørende boligen. Er der økonomi til at blive boende? Problemer med pasning af haven, for det plejer at være afdødes domæne.

Problemer med job og kolleger. Hvad skal man sige til den velmenende kollega, der forsøger at bagatellisere sorgen, i et forsøg på at trøste?

Hvad gør jeg, når jeg ikke kan sove alene, eller når jeg gerne vil ”snakke med” afdøde?

I sorggruppen kan de andre fortælle om lignende tabulagte tanker og følelser.

---

Tabulagte følelser og tanker

I forbindelse med død og sorg kan man støde på tabuer. 

Nogle efterladte kan opleve særlige følelser, som kan være vanskelige at acceptere både for dem selv og for deres omgivelser.

Følelsen af lettelse ved dødsfald.
Det kan føles som en lettelse, når et menneske dør efter en lang sygdomsperiode og et svært dødsleje uden mulighed for helbredelse.  

Vrede
Sorg kan være kompleks, når der i sorgens følelse også kan være en vrede gemt – måske imod afdøde. Det kan være der forekommer svigt og følelsen af forladthed. Eller en vrede over hele sygdomsforløbet.  

Frihed
At livet kan rumme og tilbyde nye muligheder. Det kan opleves som forkert. Også følelsen af at man ikke fortjener det eller kan tillade sig at nyde det. Hvornår er det tilladt at finde sig en ny partner feks? 

Er det at glæde sig over noget overhovedet tilladt?

Har vi en uudtalt forventning til hvordan og hvor længe man sørger og skal det foregå på en bestemt måde?

---

Er jeg anderledes, fordi jeg sørger?

Mange efterladte oplever en eksistentiel anderledeshed.

De har ikke lyst til at tale med andre om deres oplevelser – heller ikke nærmeste familie eller nære venner.

Den sørgende kan måske frygte for sit eget helbred eller sin forstand, for er det normalt at have det sådan?

En fortæller: »når jeg ser på afdødes billede fornemmer jeg, at hun smiler til mig». Der skal mod til at fortælle andre herom.

Eller et andet eksempel er, at man ikke har slukket afdødes mobil  eller ikke har fjernet hans tandbørste.

Nogle kan i lange tider ikke røre den dødes ting f. eks ikke gå i afdødes skrivebordsskuffe  el. lignende.

Andre lukker ikke skabsdørene op til afdødes tøj osv . Det letter, når de andre i gruppen kan nikke genkendende og fortælle andre lignende eksempler fra dagligdagen. Så kan den ramte efterfølgende tænke ”jeg er ikke unormal. Jeg er bare i sorg.”

Nogle reagerer ved at handle.  f.eks fælde alle træerne i sin have. Få lavet om på alle rum i huset o.s.v.

Det viser vores forskellige reaktionsmønstre uanset om vi er mand eller kvinde.

---

---

Mænd og kvinder

Sorggruppe er ikke kun for kvinder!

Men vi ved fra sorgforskningen, at kvinder ofte er bedre til det med ord og samtale om de svære ting i livet.

Det er måske her I som mænd tænker: “Nej, sorggruppe er ikke noget for mig!”

Men de mænd, der har deltaget, har følt sig godt tilpas og måske blevet lidt bedre til at tale om det som er svært.

---

Fællesskab

Mange sørgende er tilbøjelige til at isolere sig og trække sig tilbage og ud af sammenhænge man kom i før. Måske ønsker den efterladte ikke at gøre sine børn eller andre bekymrede ved at vise sin sorg, vrede, sit koncentrationsbesvær m.m.

Man kan komme til at føle, at man er til besvær og trækker sig så ud af fællesskaber.

Det er svært at komme alene til forskellige arrangementer, hvor man før kom som par.

Det er et gennemgående træk, at den efterladte ønsker at beskytte familien. F.eks ved at være den stærke overfor børn og børnebørn. Så er sorggruppen et sted, hvor den efterladte får mulighed for at sætte ord på, hvad der kan være svært

En af deltagerne sagde: »Det er lettere at blive hjemme, for jeg begynder at græde, når der bliver talt om min mand, så skammer jeg mig og føler mig til besvær«.

---

Håb og livsmod

Sorgen opleves forskelligt – deltagerne er forskellige steder i deres sorg.
Nogle kan have meget svært ved at se noget positivt i livet overhovedet.

Når deltagerne hører hinandens fortællinger oplever de, at det ikke kun er mig, der har det sådan. Man spejler sig i hinandens fortællinger og ved at dele sker der en heling.

De andre i sorggruppen bliver konkrete og levende beviser for forskellige forløb. De ser, at sorgen udvikler sig, og som regel bliver lettere at bære.

Måske fanger en af deltagerne, at en anden fortæller, at nu kan han / hun opleve en time eller to, hvor sorgen glemmes, og han/hun kan opleve at finde glæde ved noget af det, man før var glad for.